Skarø Kirke

Skarø Kirke

Indviet år 1900
 
I 1555 blev Drejø Sogn udvidet med øerne Skarø, Hjortø og Birkholm, for at give præsten et bedre udkomme. Skarø havde hidtil hørt til Øster Skerninge Kirke, men herefter skulle alle kirkelige handlinger foregå i Drejø Kirke. Dengang foregik transporten med de store øbojoller. Det var ikke uden risiko især ved vintertide, og på Skarø spirede efterhånden tanken om at få eget Kapel – resultatet blev et Bedehus.

Om tilblivelse og indvielse af Skarø Bedehus:
Uddrag af breve, opbevaret hos pastor Mogens Blum, Drejø Sogn, fortæller:
 Citat: ”På foranledning af Biskop Stein indgav beboerne på Skarø i efteråret 1893 en andragelse til Ministeriet om tilskud af financieren af opførelse af et Kapel med kirkegård på Skarø. Ministeriets svar gik ud på, at beboerne selv måtte yde grund til byggeforetagendet, tilvejebringe et vedligeholdelsesfond på 2000 kr. samt fremskaffe fra Arkitekt N. Jacobsen i Odense planer og overslag til et Kapel med 90 siddepladser, hvilket måtte koste indtil 8000 kr. Efter at alt efterhånden var blevet ordnet, fremkom der i foråret 1896 henstilling fra Ministeriet om på gr. af ”forholdene på Skarø” at indskrænke sig til at opføre et mindre Bedehus, som dog skulle indrettes til fuldt kirkeligt brug. Denne henstilling vakte nogen misstemning hos beboerne, og man vedtog foreløbig at forespørge, om der, hvis Bedehuset blev til virkelighed ville blive krævet en lige så stor vedligeholdelsesform som ellers til et Kapel. Ministeriet svarede, at det ikke kunne tage stilling til sagen før planer fremlå til Bedehuset. Herpå svarede man, at forslag til Kapel var indsendt og måtte bero i Ministeriet, og at man tvivlede om, at man inden udløbet af den korte frist (6 – 7 dage) kunne tilvejebringe et forslag til et Bedehus, navnlig da beboerne endnu ikke var blevet enige om at slutte sig til tanken om et sådant. Ministeriets svar herpå var en meddelelse om, at sagen skulle stilles i bero. På fornyet henvendelse herfra – med anmodning om, at vedligeholdelses-fonden måtte nedsættes til 1500 kr., og at Bedehuset måtte koste 3500 kr. En sådan plan blev indsendt til Ministeren i de sidste dage af 1896. På finansloven for 1897 – 98 blev der bevilliget et tilskud på 3600 kr., og arkitekten blev under 15. juni 1897 anmodet om at tage fat på opførelsen. Arkitekten meddelte, at det lavere tilbud han havde modtaget på opførelsen af Bedehuset androg 5389 kr., heri skulle indbefattes arkitekthonora, klokke, døbefont, alterkar o.s.v. Efter forestående forhandlinger indgik man med andragende til Ministeriet om et yderligere tilskud og på tillægs-bevillingsloven for 1898-99 blev der i det hele bevilliget os 6650 kr.
I sommeren 1898 påbegyndtes opførelsen. I foråret 1899 meldte arkitekten: Færdig! Og under 25. maj 1899 synedes Bedehuset af Provstesynet. Ved denne lejlighed påpegedes en række mangler hvis afhjælpning trak ud til foråret 1900. Endelig synedes Bedehuset 9. april, og alt bemeldtes nu i orden.
 
Indvielsen blev fastsat til søndag 20. maj 1900.
Om morgenen afgik Dampbåden ”Dreiø” til Svendborg efter de indbudte gæster. Kl. 10½ ankom til Skarø: Biskop Sthyr, Stifts-provst Balslev, Provst Berggreen (Herreds Provst), Sognepræsterne: Prip: Svendborg, Olrik: St. Jørgens, Pontoppidan: Ollerup, Klovborg: Bregninge og Prior: Strynø samt Amtmand Grev Brockenhuus-Schack, Her-redsfoged Thilel, Sognerådsformand Chr. Mortensen o.a. De modtages af Sogne-præsten Pastor Bischoff og samtlige Skarø-boere. Vejret var stormende. – Fra alteret i den med blomster og grønt smukt pyntede kirke holdt Biskoppen indvielsestalen og indviede Bedehuset efter ritualet, bistået af Stiftsprovsten, Provsten, Præsterne Prip og Olrik. Efter indvielsen indtoges frokosten i den pyntede skolestue. Kl. 3½ returnerede ”Dreiø” med de gejst.-og verdsl. Herrer. (Citat slut)                                                H. Stein.
 
Om ilandsætningen fortaltes efterfølgende:
Det var stormende kuling, og Drejødamperen kunne ikke gå helt ind til land, så de gejstlige måtte roes ind i små både. Da den første båd drev forbi bådebroen – og pastor Olrik havde ofret sin høje hat til Svendborg Sund – måtte de gode fiskere bære Biskop, Domprovst, Herredsfoged samt øvrige præster i land på ryggen!
Hvorfor Kirken kom til at ligge, hvor den gør:
Ingen i Skarø By ville afgive jord til Bedehuset. Uden for byen på Vesterbjerg var der ingen fare for forurening af byens brønde fra kirkegården; og så var det praktisk for præsten, der kom sejlende fra Drejø. Derfor ligger den der.

Fra Bedehus til Kirke:
Skarø Kirke er opført af røde teglsten med skiffertag, hvor der mod øst er sat et højt, slankt spir. Kirkeklokken sidder ikke i spiret men under taget i østgavlen. Kirken fik automatisk ringning o. 1985. Altertavlen er udført i træ og malet i grønne og gule farver, med et kors i midten og inskription: ”Ved dette skal du sejre”, samt i center IHS¸ (Jesus hin frelser) samme tegn som i kirken på Bredgade i kbh. I loftet, som er et fladt plankeloft, hænger en mes-singlysekrone med 6 sterinlys. Døbefonden er af sandsten.

Kirkeskibet, der hænger midt i kirken, er en brik ”Skarø”, lavet af Fritz Jørgensen, og ophængt i 1985. Skibet blev skænket af Svdb. Roteryklub.
Kirkegården blev indviet den 3. maj 1899 af Maren Madsdatter fra gård matr. 6. Hun var den 1. begravelse på den ny kirkegård.
I årene herefter blev alle fra øen begravet på Skarø Kirkegård, men i en periode fra 1970-80 var det kutyme, at man blev begravet i Svendborg, idet det blev besværligt for de udenøs pårørende at passe gravene. Det vendte igen efter 1980, men da var der desværre en hel del grave, der var blevet sløjfet.
I 2017 fik kirkegården tilføjet et flot Lapidarium med de resterende sløjfede gravsten.

Flyvergraven er sat over 2 unge, engelske flyvere
J. M. Alexander og W. Hawkins. De blev skudt ned mellem Tåsinge og Skarø 15. febr. 1944 efter et bombetogt til Berlin, og blev begravet på Skarø kirkegård. Skarøboerne redede to i live fra flyet. 2 andre er begravet på Landet Kirkegård og 2 i Svendborg.

 Kirkerenoveringer: I 2007fik kirken en mindre renovering, og igen i 2014 en gennemgående restaurering, hvor hele kirkerummet blev nymalet. De røde kirkebænke blev malet grå; der kom nye hynder på alle bænke og knæfald. Klaveret afløstes med et orgel. I 2015 blev et egetrækors med guld-cirkel opsat udført af Hanns Haenel, Drejø. I 2017 fik taget nyt skiffer, og Kirken en ny urneplads – og et Lapidarium i 2018. Klokken blev udskiftet i 2019.

I juni 2016 fik Skarø Kirke lagt nyt skiffertag, og den gamle, udtjente klokke blev erstattet af en ny klokke i foråret 2019. Til den gamle klokke blev der opsat et klokketårn på kirkegården, hvor den udstilles.

Om kirkens renovering

Lørdag d. 21. februar 2015 slog Skarø Kirke dørene op for – efter renoveringen – at blive genindviet – nu 115 år efter den oprindelige indvielse.
Programmet lå klar til de i alt 30 fremmødte gæster fra både Drejø og Skarø, da de kl. 10.15 satte sig tilrette på de nymalede og nypolstrede bænke. Provst Per Aas Cristensen fra Svendborg deltog, men det var Sognepræst Tamira Mariann Jørgensen, der førte an gennem et program med skiftevis musikalske indslag, oplæsning af hellige skrifter, samt prædiken om bl.a. dåben. Netop dåben blev omdrejningspunktet for dagens arrangement. Dåben som indvielse i et kristent fællesskab, dåben som et bevis på at være elsket, samt dåben som en ny begyndelse i livet.

Med disse vendinger og talen om denne kristne begivenhed, blev der gjort stærke hentydninger til, at Skarø Kirke nu tager hul på et nyt kapitel, og i nye klæder på denne dag blev døbt på ny. Med nye klæder forstås, at kirkerummet er totalt renoveret fra gulv til loft. Murene er pudset om, alt træværk er istandsat, malet og lakeret i nye farvesammen-sætninger. Bænkene er malet grå og har fået nye røde hynder.

De sidste små detaljer samt det nye trækors, designet og udført af snedker Hanns Haenel fra Drejø, blev opsat til påskegudstjeneste.

Den musikalske underholdning stod folkemusikgruppen “Syvspring” for. Efter indvielsen var der smørrebrød i forsamlingshuset, hvor den musikalske underholdning fortsatte.