Præstegårdens "Sogne-Stue"
Sangaftner
Vi synger normalt mandage fra
kl. 19 - 21 i Præstegården.
Næste sangaften er: 4. november 2024
Arrangør: Christian Søgård og Birthe Christensen
Sted: Præstegårdens store stue.
Alle er velkomne - Husk dit eget krus til kaffe eller te. Vi skiftes til at medbringe kage, så....Der er altid kage til - hvis nogen melder sig.
Efter vi mistede Freddy, har Christian Søgård sagt ja til at spille til sangaftenerne. Og der er fastlagt datoer for sæsonen:
7. oktober, 4. november, 9. december, 13. januar og 10. marts.
Drejø Sangkor startede på Feriekolonien "Drejø" i 2006, men flyttede til Præstegården i 2009 - og her har vi været siden. Vores leder er Freddy Channo på klaver eller harmonika, der sammen med sin kone Birthe, holder "styr på tropperne"! I 2010 startede vi sideløbende et lille 2-stemmigt Acapella-kor på 8 damer med Karin Thordsen som korleder. Det måtte desværre stoppe i 2012, da Karin fik andet arbejde.
Så nu gælder det Fællessang i præstegården om mandagen. Vi har lavet vores eget sanghæfte med 100 sange i - og de er ikke kedelige!
Er du på øen, så mød bare op de nævnte datoer. Vi synger sange og viser, hvor alle kan være med.
For børn
Børnebørn i Præstegården.
Vi ses til næste arrangement, som er Klovneugen i uge 31 - så hold godt øje med DrejøPosten og på siden her.
Læseklub
Læseklubben i Drejø Præstegård.
Kære alle.
Mandag den 25. november kl. 9.00-ca. 12.30, hvor vi begynder med en kop morgenkaffe og en ostemad.
Vi læser: "Kvinden der elskede insekter" af Selja Ahava. Den kan afhentes ved Drejø Bibliotek, og afleveres til Helle eller i postkassen i Forsamlingshusets mødelokale efter mødet.
Næste møde er mandag den , her læses "" af.
Anne Lise Ballegård er primus motor sammen med Helle Køster fra Menighedsrådet. Drejø Bibliotek skaffer bøgerne i god tid, så hver får sin egen bog.
Alle kan være med, så mød bare op. Vi starter med en kop morgenkaffe.